BOOKING- OG HANDELSBETINGELSER
1. Generelle Betingelser
Ballerup Kommunes faciliteter kan lejes af både foreninger, virksomheder og private borgere bosat i kommunen til arrangementer, aktiviteter eller anden brug, som er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer på området.
Ballerup Kommune udlåner/udlejer ikke faciliteter til:
- Formål eller adfærd der modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
- Aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger jf. Folkeoplysningsloven.
- Aktiviteter der ikke egner sig til facilitetens formål.
- Offentlige entregivende arrangementer.
Al leje af anlæg sker på baggrund af disse handelsbetingelser, og det er lejers ansvar at sætte sig ind i og acceptere disse betingelser ved booking.
Ballerup Kommunes bookingsystem er en selvbetjeningsløsning. Derfor skal borger selv booke lokalet. Dette med undtagelse af Spillestedet Baghuset. Her skal Center for Kultur, Idræt og Fritid kontaktes. Dette sker via kultur@balk.dk
Specifikke vilkår og betingelser er gældende for Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv. Vilkår og betingelser hertil findes nederst på siden.
2. Booking
- Bookinger foretages via Ballerup Kommunes officielle bookingsystem, som kan tilgås online.
- Bookingen er først gyldig, når lejer har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Ballerup Kommune.
- Kommunen forbeholder sig retten til at afvise en booking, hvis den anses for at være i strid med kommunens politikker eller hvis anlægget allerede er optaget.
- Ved booking skal lejer angive alle relevante oplysninger om arrangementets art, antal deltagere, samt eventuelle særlige behov.
- Lejere under 30 år skal oplyse til Center for Kultur, Idræt og Fritid hvilken type fest der afholdes. Der må ikke afholdes ungdomsfester i lokalerne.
3. Betaling
- Prisen for leje af anlæg afhænger af anlæggets type, varighed af lejeperioden, samt om lejer er en privatperson, virksomhed eller en forening.
- Betaling skal ske i henhold til de betalingsbetingelser, som fremgår af fakturaen, der udsendes efter bekræftelse af booking.
- Manglende betaling kan medføre annullering af booking uden yderligere varsel. Dette vil ske efter 7 dage.
4. Afbestilling
- Afbestilling skal ske skriftligt via mail eller gennem bookingsystemet senest 2 måneder før lejedatoen.
- Ved annulering af lejeaftalen indtil to måneder før udlejningsdatoen refunderer vi lejebeløbet. Herefter refunderes lejen ikke.
5. Anvendelse af Anlægget
- Lejer er ansvarlig for, at anlægget bruges i overensstemmelse med de gældende regler og retningslinjer.
- Lejer skal sørge for, at anlægget afleveres i samme stand, som det blev modtaget. Det vil sige, at lokalet skal efterlades rengøringsklart. Gulvet skal være fejet, køkkenet talt op og borde og stole skal aftørres og stables. Er dette ikke sket, vil den nødvendige ekstra rengøring blive opkrævet efterfølgende.
- Eventuelle skader på anlægget, der opstår under lejeperioden, skal straks meddeles til kommunen, og lejer kan holdes økonomisk ansvarlig for reparationer.
- Det er ikke tilladt at foretage ændringer eller installationer på anlægget uden forudgående skriftligt samtykke fra kommunen.
- Lejer skal være til stede i lokalet, når nøglen udleveres af vagten/opsynsmanden.
- Alle offentlige lokaler er røgfrie.
6. Ansvar og Forsikring
Ballerup Kommune påtager sig intet ansvar for skader på personer eller ejendele, der måtte opstå under brug af anlægget.
Lejer er forpligtet til at sikre, at der er de nødvendige forsikringer på plads for det planlagte arrangement.
7. Aflysning fra Kommunens Side
- Ballerup Kommune forbeholder sig retten til at aflyse en booking i tilfælde af uforudsete hændelser som fx tekniske problemer, vedligeholdelsesarbejde eller force majeure. I sådanne tilfælde vil lejer få det fulde beløb refunderet.
- Kommunen er ikke ansvarlig for tab, udgifter eller skader, der måtte opstå som følge af en sådan aflysning.
8. Klageadgang
Eventuelle klager over forhold i forbindelse med leje af kommunens anlæg skal rettes skriftligt til Center for Kultur, Idræt og Fritid senest 14 dage efter lejeperiodens afslutning.
Dette sker via mail til kultur@balk.dk
9. Persondata
Ballerup Kommune behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Oplysningerne anvendes alene i forbindelse med håndtering af bookinger og kommunikation omkring leje af anlæg.
Du kan læse mere om Ballerup Kommunes behandling af persondata her
10. Ændringer af Handelsbetingelser
Ballerup Kommune forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser med rimeligt varsel. Lejere vil blive informeret om væsentlige ændringer, der måtte påvirke en eksisterende booking.
11. Kontakt
For spørgsmål vedrørende booking og handelsbetingelser kan Ballerup Kommune kontaktes via kultur@balk.dk eller på telefon 4477 2000.
NB: Disse betingelser gælder fra den dato, hvor de er offentliggjort, og erstatter alle tidligere vilkår og betingelser.
Specifikt for Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv
- Brug af lokalerne må ikke være til private sammenkomster, kommercielle eller indeholde forkyndelse og/eller hadtale.
- Med undtagelse af studierummene på Ballerup Bibliotek og Skovlunde Kulturhus, er det ikke tilladt at låne lokaler, hvis låneren er under 18 år. For lån af studierum skal låneren være fyldt 16 år.
- Låneren skal være bosat i Ballerup Kommune.
- Al lån af anlæg sker på baggrund af disse handelsbetingelser, og det er låners ansvar at sætte sig ind i og acceptere disse betingelser ved booking.
- Det er gratis at låne bibliotekets lokaler.
- Særligt for Salen: låneren vil kunne risikere gennemgang af personalet.
- Afbestilling skal ske skriftligt via mail eller gennem bookingsystemet senest 1 dage før lejedatoen.
- Låner er ansvarlig for, at anlægget bruges i overensstemmelse med de gældende husregler og retningslinjer, som er:
- Vi hensyn så alle kan være her
- Personalet/vagternes anvisninger skal følges
- Skiltene viser, hvor du må spise din medbragte mad
- Ryd op efter dig og brug skraldespandene
- Tal med os hvis du gerne vil sætte plakater op, lægge flyers eller lign.
- Hvis du eller dit barn har feber/smitte, så bliv hjemme
- Hærværk, tyveri og respektløs opførsel tolereres ikke
- Låner skal sørge for, at anlægget afleveres i samme stand, som det blev modtaget. Eventuelle skader på anlægget, der opstår under låneperioden, skal straks meddeles til kommunen, og låner kan holdes økonomisk ansvarlig for reparationer.