Spørgsmål og svar
Selskablokaler
1. Information for leje af selskabslokale
- Priserne for leje af de enkelte lokaler fremgår gennem bookingportalen. Det er muligt at leje det ønskede lokale en ekstra dag til borddækning og/eller oprydning i fire timer for 500 kr. pr. dag. Dette kan tidligst ske 14 dage før udlejningsdatoen, og kun således lokalet er ledigt. Ved ønske om booking af en ekstra dag skal henvendelsen ske direkte til kultur@balk.dk
- Lokalerne kan lejes tidligst ét år før udlejningsdatoen og indtil 14 dage før. Det vil sige, at et lokale som skal lejes fx d. 27. april 2026 kan tidligst lejes d. 27. april 2025 og senest d. 13. april 2025 – såfremt lokalet er ledigt.
- Ved annullering af lejeaftalen indtil to måneder før udlejningsdatoen refunderer vi lejebeløbet. Herefter refunderes lejen ikke.
2. Sådan lejer du et selskabslokale
For at være berettiget til at leje et lokale er det et krav at være bosat i Ballerup Kommune. Foreninger og virksomheder hjemmehørende i kommunen kan også leje lokaler.
- Trin 1: Tryk på ”Ny bruger” og følg vejledningen med log ind via MitID.
- Trin 2: Find det ønskede lokale og undersøg kalenderen for ledig tid.
- Trin 3: Vælg det ønskede lokale, læg det i kurven og betal.
- Trin 4: Der fremsendes en bekræftelse via mail.
Er du fritaget for MitID, skal du kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid for at oprette en konto og for at booke lokaler. Kontakt her
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvorfor kan jeg ikke booke et selskabslokale?
- Bor du i Ballerup Kommune?
- Hvis nej – så er det ikke muligt at leje et lokale i Ballerup Kommune. Lokalerne er forbeholdt borgere, foreninger og virksomheder hjemmehørende i kommunen.
- Er du oprettet som bruger i systemet?
- Hvis nej – Tryk på ”Ny bruger” og følg vejledningen. Herefter er det muligt at booke lokaler.
- For sent eller tidligt ude?
- Det er tidligst muligt at leje et lokale ét år før udlejningsdatoen og senest 14 dage før.
2. Hvordan kan jeg få fremvist et lokale?
- De enkelte selskabslokaler er underlagt en fast ugentlig fremvisning. Under hvert lokale gennem bookingportalen findes yderligere information.
3. Hvordan kommer jeg ind i lokalet på dagen?
- Den tilknyttede vagt giver adgang til lokalet fra bookingens starttidspunkt og viser lejer til rette. Således vagten ikke ankommer på det angivne tidspunkt findes nummeret til vagten ved indgangen til selskabslokalet.
Ballerup Biblioteks studierum og mødelokaler samt kulturhusenes lokaler
Gennem Ballerup Kommune aktiv by er det muligt at booke Ballerup Biblioteks studierum og mødelokaler. Det gælder både lokaler på hovedbiblioteket samt Skovlunde og Måløv Kulturhus.
1. Regler for booking af studierum og mødelokaler
- Bibliotekets studierum samt mødelokalet i Skovlunde Kulturhus kan bookes 90 dage frem i tiden, 6 gange i perioden og maksimalt 5 timer ad gangen.
2. Sådan booker du studierum og mødelokaler
- Trin 1: Tryk på ”Ny bruger” og følg vejledningen med log ind via MitID.
- Trin 2: Find det ønskede lokale og undersøg kalenderen for ledig tid.
- Trin 3: Vælg det ønskede lokale, læg det i kurven og gennemfør bookingen.
- Trin 4: Der fremsendes en bekræftelse via mail.
Lokaler til fritidsbrug og foreningsviser
I Ballerup Kommunes bookingportal aktiv by er det muligt at fremsøge kommunens idrætsfaciliteter såsom idrætshaller, spejlsale, gymnastiksale, svømmesale m.m. Det er ligeledes muligt at fremsøge mødelokaler og lokaler til fagspecifikke aktiviteter såsom madlavning, håndværk og design m.fl.
Det er også muligt at fremsøge kommunens lokale godkendte folkeoplysende foreninger, registrerede foreninger samt øvrige foreninger. Hertil er det muligt at fremsøge aktiviteter, som kan dyrkes i kommunen samt hvilke foreninger der tilbyder disse aktiviteter. På den måde vil det på en hurtig og effektiv måde være muligt at finde ens ønskede aktivitet, hvor den kan dyrkes, og hvem den kan dyrkes hos.